Der synes at eksistere visse illusoriske sandheder, når det gælder spørgsmålet; Hvilke forskelle er der på offentlig og privat ledelses- og organisationsudvikling? Svarene er typisk, at man i det private erhvervsliv har mere fokus på mål, økonomi og overskud, og at der modsvarende i det offentlige ledelsessystem er mere fokus på den politiske og demokratiske dialog.

Vi er vidne til en del strømninger, der er godt i gang med at gøre op med disse stereotypier. I det offentlige Danmark ses en del LEAN- og andre mål- og kvalitetsstyringsværktøjer. Der er begrebet om New Public Management, som har engelske rødder, og er ved at vinde indpas som styrende teoretiske, metodiske og praktiske referencer. Kendetegnende for disse nye strømninger er, at der er fokus på forbedringer, prioriteringer og mulighederne for at effektiviserer og skabe bedre lønsomhed for organisationen til gavn for borgerne, som gerne skal have mere og bedre service for skattekronerne.
Blandt de private virksomheder ser vi organisationer, som afvikler de traditionelle ledelseshierakier, og søger at erstatte en regidt formuleret ”ledelsesret” med en involverende og demokratiserende tilgang til medarbejderne. Formålet er tydeligt defineret, og ikke mindst fordi der er god forretning i at skabe ejerskab og engagement i alle led i organisationen. Men der ligger også erkendelser af at kontrol og frygt kan erstattes med medansvar og gensidig tillid.

Ledelsesudfordringen er i bund og grund den samme; – at skabe ledelsesmæssige og organisatoriske rammer og betingelser for at medarbejdere og ledere i fællesskab kan skabe dygtige resultater til glæde for alle interessenter, både kunderne, borgerne, samfundet og organisationen selv.
(se Leadership Equity Assessment-værktøjet (LEA) til inspiration på www.lea13.com